Underretning af Politiet ved flyvning i bymæssigt område

drone politi1

Der har på de sociale medier specielt i drone grupper været heftig aktivitet i forlængelse af Københavns Politis udmelding om ændring af deres praksis og accept af en underretning om flyvning i bymæssigt område.

I lyset af at den officielle PDF underretnings blanket ikke er ændret på andre punkter end Københavns Politis - mail adresse, hvortil underretningen skal sendes. Skal vi blot gøre som vi altid har gjort i henhold til bekendtgørelsen og Politiets egen vejledning på side 2 i PDF-dokumentet.

Har vi god tid til planlægning af en drone operation, og fint kan indsende underretningen senest 24 timer før planlagt operation. Skal vi blot sikre at alle felter er udfyldt korrekt.

Start dato og start tidspunkt - Slut dato og slut tidspunkt

En opgave kan fint strække sig over nogle dage, eller udskydes på grund af vejret. Derfor er det selvfølgelig mest korrekt at sikre sig at opgaven faktisk kan løses inden for angivet tidsrum, i stedet for at flyve ulovligt ud over underretningens tidsramme. 

Formålet med flyvningen

Skriv meget kort hvad formålet er. Feltet skal underbygge, at der er tale om et erhvervsmæssigt formål/professionelt formål som bekendtgørelsen foreskriver.

Eks. Inspektion af - ejendom, vej, plads, park, bro, tag, måge rede, eller tv-indslag, salgsfotos, dokumentation og lign.

Politiet er på landsplan på ingen måde sagkyndige i, hvad og i hvilke forbindelser med regler, i bekendtgørelsen vi må flyve.

Der er 2 formål med underretning af Politiet om flyvning i et bymæssigt område

1: At politiet ikke spilder kræfter og ressourcer, når Hr. og Fru Danmark ringer til politiet om, der er en der flyver med drone i mit kvarter. På skærmen kan vagthavende se, om der er anmeldt en lovlig erhvervsmæssig flyvning med drone i pågældende område og berolige anmelderen, og derfor ikke spilde politiets sparsomme ressourcer på at sende en patruljevogn afsted.

2: At politiet kan annullere en påtænkt drone operation, men kun hvis der er en ‘politi forretning’ på/i området, der kan forhindre flyvningen. Det kan f.eks. være en planlagt anholdelse eller at politiet selv overvåger området på grund af kriminalitet, og måske selv benytter droner i området.

Vi har som dronepiloter ret til at flyve i bymæssige områder med behørig tilladelse af evt. ejere, vejmyndigheder, infrastrukturforvaltere mm. Men disse tilladelser er alene dronepilotens ansvar at indhente, og har intet med politiet at gøre, med mindre der er tale om politiets eller Kriminalforsorgens ejendomme  og områder (sikringsområder), som politiet varetager tilladelse for at overflyve.

Resten af felterne skal selvfølgelig alle udfyldes - område, om muligt adressen, og vigtigt Postnummer. Du kan fint anføre op til 3 forskellige droner, så du kan vælge den bedste efter f.eks. vejrforhold på dagen.

På bagsiden/side2 på PDF-dokumentet står der i vejledningen, at i henhold til bekendtgørelsen skal en underretning indsendes senest 24 timer før en planlagt drone operation.

Akut situation

Politiet er jo heldigvis realistiske mennesker, og har så fint i vejledningen anført, at hvis man ikke kan overholde tidsfristen skal underretning stadig indsendes på angivet mailadresse (som nu er ændret for Københavns Politi). Derefter skal der tages telefonisk kontakt til vagthavende for at høre om en lovlig droneflyvning er forhindret af politiets eget arbejde i området. Det er dette punkt man som dronepilot man skal være helt skarp på. Det er ikke politiets ansvar at kende reglerne – det er alene dit ansvar som dronepilot at vide alt om lovgivning og regler.

Udfyld underretningen med alle oplysninger. Indsend denne til korrekt mail adresse og vent 5 minutter.

Ring 114 - og sig præcis følgende og intet andet!

‘Goddag mit navn er Fornavn Efternavn dronepilot nr. xxxxxxx og befinder mig i postnummer område xxxx - Jeg har brug for at tale med vagthavende’

 Når det er bekræftet, at det er vagthavende hos politiet du taler med, fortsættes med:

‘Jeg har lige indsendt en underretning om flyvning med drone i postnummer område xxxx på adressen/vejnavne/område her fra kl xx.xx

Jeg skal blot høre om der i dette område er en politiforretning igang, der kan forhindre denne flyvning’

Nu skal betjenten udelukkende tage stilling til noget han 100% ved alt om.

Nemlig om Politiet selv er i området i en eller anden relation til deres arbejde.

Er de ikke det - SÅ ER DU KLAR til at udføre din akutte droneoperation helt lovligt.

Han skal ikke kende til dronelovgivningen på et eneste punkt. Det er kun drone pilotens ansvar.

P.S. Grunden til at det er en rigtig god ide med straks at opgive sit postnummer område, man befinder sig i er.

Politiets ressourcer er belastet og primært i weekender kan opkald til 114 blive viderestillet til andre servicecentre f.eks. Falck. Derfor - ‘Må jeg bede om vagthavende i postnummer xxxx’ - Så bliver du øjeblikkelig stillet videre til ansvarshavende Politi i pågældende postnummer område...

P.P.S. - Jeg har udført ovenstående praksis siden lovgivningen trådte i kraft 1-9-2016 - uden en eneste gang have fået nej af Politiet.

Politiet er generelt meget imødekommende, så længe vi som dronepiloter opfører os ansvarligt, forelægger ting helt præcist, og er høflige og venlige i telefonen!

 

Download det nye indberetningsskema her 

 

FLYV SIKKERT DERUDE

Instruktør for MyDroneAcademy - Hans-Jørgen Krickhahn

 

6 kommentarer

Rasmus L.
 

Tak for en god og informationsrig artikel. 

Læs mere
Læs mindre
Thomas G.
 

Super godt med denne opdatering

Læs mere
Læs mindre
Finn Appel
 

Det er gode artikler og det vil være dejligt at kunne downloade dem som PDF's

Læs mere
Læs mindre
Nis Christian Vilain Ráun
 

Det er den selv samme skema, som tidligere. Krav må være kommet, grundet 24. timers reglen på under retning er blevet overskredet alt for ofte.

Læs mere
Læs mindre
Frank Krøyer
Admin
 

Det kunne tyde på det:-)

Læs mere
Læs mindre
Frank Krøyer
Admin
 

Man kan downloade den som PDF under "ressourcer" i uddannelsesmappen

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar