Guide til Online Dronebevis og Dronetegn

Flere efterspørger at tage dronebevis og dronetegn online, således at de kan sidde derhjemme og i ro og mag og blive klogere. Der kan være flere årsager til at vælge at tage en uddannelse online – Nogen fordi de blot vil gennemføre uddannelsen hurtigt og nemt på den halve tid, og andre fordi det er længe siden de har siddet på skolebænken, og derfor gerne vil have tingene i et roligt tempo, hvor de kan følge med.

Denne korte guide forklarer dig om hvilke muligheder der er for at tage dronebevis og dronetegn online.

Dronetegn online

Da Trafikstyrelsen introducerede de nye regler om dronebeviset pr. 1 september 2016, kom der også snak om dronetegnet. Dronetegnet er en uddannelse som privatpersoner skal tage, hvis de vil flyve med deres drone, selvom de flyver uden for bymæssigt område.

Meningen med dronetegnet er, at privatpersoner der vil flyve med droner, sætter sig ind i de gældende regler på området så skader og ulykker minimeres.

Trafikstyrelsen har i første omgang valgt at fokusere på reglerne omkring dronebeviset som gælder professionel flyvning med droner i bymæssigt område, hvorfor loven vedrørende dronetegnet endnu ikke er færdigbehandlet.

Loven forventes at træde i kraft til sommer, og her bliver det så et krav at tage dronetegn som privatperson.

Dronetegnet kommer du til at tage online og skal bestås med en test, som også tages online. Det bliver højst sandsynligt på Trafik-, Bygge, og Boligstyrelsens webside hvor du kommer til at tage testen.

Loven er endnu ikke vedtaget, og det vides derfor ikke med sikkerhed hvor og hvordan du tager dit dronetegn online, men vi opdaterer med en nyhed på vores side, når der kommer mere information.

Du kan læse om de aktuelle regler om droner til privatpersoner på http://www.trafikstyrelsen.dk/da/droneregler

Dronebevis online

Dronebeviset blev indført med de nye regler d. 1 september 2016, og afløste de gamle dispensationsansøgninger.

Læs også om reglerne før og efter den nye dronelov her.

Inden dronebeviset blev indført, var der mulighed for at tage online undervisning for at få viden til at opnå dispensation.

Denne mulighed blev desværre lukket ned sammen med de nye regler, da der her ikke er muligt at tage dit dronebevis online, men skal i stedet møde op på et fysisk hold på en godkendt droneskole.

Se listen over aktuelle godkendte droneskoler her.

Årsagen til dette er, at indlæringsevnen vurderes at være væsentligt højere, når du deltagere på dronebevis uddannelsen med en lære til stede, end når du sidder derhjemme bag skærmen hvor du ikke har mulighed for at stille spørgsmål.

Til gengæld har vi hos MyDroneAcademy udviklet en online uddannelsesmappe når du tager dit dronebevis hos os. Uddannelsesmappen er en personlig side, hvor du kan følge med i dit forløb, dine midtvejsresultater og teoriprøve. I uddannelsesmappen finder du også alt dit undervisningsmateriale, så du altid kan læse op på uddannelsen.

Så snart du tilmelder dig dronebevis uddannelsen hos MyDroneAcademy, får du øjeblikkeligt adgang til uddannelsesmappen, og kan online forberede dig på dit dronebevis så du er helt klar, når du starter på uddannelsen.

Du kan tilmelde dig uddannelsen her

Se flere nyheder her: