Kender du uddannelses- og forsikringskravet for de små droner?

Må man flyve med Droner under 250g overalt uden uddannelse?

NEJ - det må vi faktisk i praksis ikke!

 

Loven er kompliceret og kringlet, og den ene regel bryder ind over den anden.

Derfor kommer her et ‘White Paper’ på hvordan loven skal forstås i Danmark for droner under 250g, og hvorfor det ikke bare er en god ide at tage Dronecertifikat A1/A3 og bedre endnu Kompetencecertifikat A2, men nærmest et ‘Must’ for at flyve lovligt.

  1. En drone under 250g er utvivlsomt den mest fleksible drone vi kan benytte, idet vi både kan flyve tæt på mennesker i byområder, men naturligvis aldrig over forsamlinger (festival, koncerter, sport stadion, Marathon løb o. Lign.) - forsamlinger er ikke defineret ved et antal personer, men alene ved at X antal er forsamlet og ikke hurtigt kan komme bort fra hinanden, hvis situationen kræver det.
  2. En Drone under 250g kræver ingen uddannelse eller forsikring siger loven. Loven kræver faktisk kun at du læser brugsvejledningen. Men det betyder også at du personligt tager ansvar for alle de skader en drone kan forårsage. Simpelt eksempel - Du rammer forruden på en bil, den smadres, bilens fører får en øjenskade - eller du rammer en mobil antenne på taget af et hus. Så er det nok rigtig smart at have en speciel drone ansvarsforsikring, der normalt aldrig er indeholdt i en familieforsikring/indboforsikring. Prisniveau årligt kr. 600-1500.
  3. Til gengæld kræver en drone i Danmark under 250g registrering hos Trafikstyrelsen, hvis den har et kamera monteret (hvilket langt de fleste har), uanset om det benyttes eller ej. Her er det så at loven og vejledning kommer lidt på kant. For at få et registreringsnummer, som du lovpligtig skal montere synligt på dronen, kræver det, at du som minimum har taget et dronecertifikat. A1/A3. Har du ikke registreringen på plads, kan politiet konfiskere dronen
  4. Med en drone under 250g SKAL du stadig overholde alle gældende afstande til sikringssteder, militærområder, fængsler, kolonne 3 virksomheder m.m. For Lufthavne skal du holde dig 5km væk fra banerne, hvilket betyder at du ikke kan flyve på Amager og det er ekstra hårdt fra Aalborg, Karup og Skrydstrup. Her skal du holde dig fra droneflyvning i 8 km afstand. I praksis kan der dermed ikke flyves med en drone under 250g i hele Aalborg. Samtidig skal du også holde en afstand til alle læge helikopter landingspladser HEMS på 2km. Hele Amager er også nærmest forbudt område hvis du ikke har OPEN A2.
  5. Afstande til alle lufthavne forbedres til blot 2km fra banerne, og afstanden til HEMS til 1 km, hvis du også tager Kompetencecertifikat A2
  6. HUSK – OG DET GÆLDER FOR ALLE DRONER: Det er Droneoperatøren (Dvs. den virksomhed eller person) der ejer dronen, der er ansvarlig for, at den der flyver dronen (dronepiloten), har en uddannelse som giver indgående kendskab til alle regler og bestemmelser.

På grund af de mange af de mange EU-forordninger og ændringer til disse samt de specifikke danske særregler, er mit bedste råd til danske virksomheder og enkeltpersoner – brug nu tid og de nødvendige ressourcer på at uddanne jer ordentligt på en droneskole. En droneskole har hele tiden styr på de mange EU-love og danske regler, der hele tiden opdateres. Man er dermed også sikker på, at ens forsikring faktisk dækker skaden når ulykken er sket.

Hvis du vælger MyDroneAcademy, får du udover kompetent undervisning også adgang til en online uddannelsesmappe både før og efter uddannelsen, samt al den support du behøver efterfølgende.

FLYV SIKKERT DERUDE…

Hans-Jørgen Krickhahn Drone tekniker og instruktør

MyDroneAcademy ApS

hjk@mydroneacademy.com


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar