Vi introducerer nyt Flyvekursus

Lær at flyve, vedligeholde og betjene din drone professionelt

Både for nybegyndere og øvede dronepiloter kan det være svært at overskue alle de muligheder, en drone giver. Derfor har vi udviklet et nyt kursus, som du kan deltage på uanset uanset kompetenceniveau.

Hans-Jørgen Krickhahn, der er instruktør på dette kursus, har uddannet mere end 1.500 dronepiloter og er en af Danmarks førende kompetence indenfor DJI drone-teknik - og er en ivrig fotograf både med og uden drone. 

Der deltager max. 6 elever på hvert kursus, der koster kr. 1.897, - ekskl. moms, varer 7 timer fordelt på 4 dele + en frokost. Hvis du endnu ikke har en drone, kan du selvfølgelig leje en af os

  • Regler
  • Dronens teknik - hardware, software og vedligeholdelse 
  • Frokost
  • Planlægning af flyvningen, tilladelser, underretning og sikkerhed
  • Praktisk flyvning

Flyvekurset er opdelt i 4 dele - alle designet til, at du kan tilegne dig de nødvendige erfaringer og kompetencer til at udføre lovlige, sikre og professionelle operationer. mellem del 2 og del 3 serverer vi en hurtig frokost i form af en sandwich.

Du vil i teoridelen lære om, hvordan du flyver lovligt i henhold til de nuværende danske regler, ligesom du bliver introduceret til de nye, kommende EU Regler. Der er virkelig gode muligheder for at flyve stort set overalt, hvis du kender reglerne og dermed kan udnytte alle muligheder optimalt.

Del 2, som omhandler dronens teknik, lægger vægt på forskellige dele af dronens hardware- og software-komponenter. Der er særligt fokus på hvordan du teknisk kan forhindre nødsituationer og på hvordan du, hvis de alligevel opstår, kan formindske risikoen for alvorlige uheld.

Del 3 omhandler flyveplanlægning. Det er med droneoperationer som med alt andet - hvis de ikke er planlagt ordentligt giver det i de fleste tilfælde ikke det ønskede resultat. I planlægningen indgår hvordan du skal underrette forskellige myndigheder i forbindelse med flyvningen, ligesom selve formålet med flyvningen indgår - er det fx. inspektion af en bygning, en stilbillede fotooptagelse, en videooptagelse eller en termisk optagelse. I denne del vil vi også foretage lære at foretage en risikoanalyse

Del 4 er den praktiske flyvning. Du vil bruge alle de værktøjer, tips og tricks, som du har lært. Vores erfarne og professionelle instruktører støtter og guider dig, så efter kurset selv kan udføre professionelle operationer.

Læs mere om kurset herunder - vi glæder os til at uddanne dig til professionel dronepilot!

Med venlig hilsen

Team MyDroneAcademy

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar